Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Østervangskolen
Mobil menu

Princip for elevernes anvendelse af digitale enheder

Princip for elevernes anvendelse af digitale enheder på Østervangskolen

skole og fritidstilbud

På Østervangskolen arbejder vi med at gøre eleverne til kompetente og kritiske brugere af sociale medier. Vi tilrettelægger løbende undervisningsaktiviteter, som styrker elevernes digitale dannelse, så de lærer at begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed.

Hvis forældre får kendskab til adfærd på de sociale medier, der har negativ indflydelse på elevernes trivsel og fællesskab på skolen eller i fritidsdelen, opfordrer vi til, at de tager kontakt til skolen.

Skolebestyrelsens udarbejdelse af princippet for elevernes anvendelse af digitale enheder sker ud fra et ønske om at understøtte, at alle elever er nærværende og oprigtigt til stede i deres relationer med både elever og medarbejdere.

For alle klasser gælder det, at digitale enheder som udgangspunkt er på digital hotel i skoletiden, med mindre medarbejderne vurderer, at de skal bruges som værktøj i undervisningen.

De elever, som fortsætter i SFO eller klub MEGA efter skoletid, har mulighed for at få opbevaret deres digitale enheder på et digitalt hotel. Hvis ikke de tager imod det tilbud, skal de digitale enheder ligge i skoletasken. På samme måde som det gør sig gældende i skoletiden, kan SFO og klub MEGA indimellem vælge at lade eleverne benytte deres mobiltelefoner i forbindelse med voksenstyrede aktiviteter, hvis enheden kan bidrage til aktivitetens formål.

I indskolingen og på mellemtrinnet har skolen de digitale enheder, der er nødvendige i undervisningen, mens elever i udskolingen i videst muligt omfang selv medbringer computer til undervisning.

30.11.21