Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Østervangskolen
Mobil menu

Indskoling

Velkommen til indskolingen 

Vi findes i skolens A-fløj. I denne afdeling finder du de mindste elever fra 0. til 3. klasse. Derudover findes også Østervangskolens skolefritidsordning (SFO). Hovedparten af indskolingsbørnene fortsætter i SFO, når skoledagen slutter.

0. klasse har 27 lektioner om ugen

1. klasse har 27 lektioner om ugen

2. klasse har 28 lektioner om ugen

3. klasse har 29 lektioner om ugen

Særlige kendetegn og arbejdsområder for indskolingen er:

Sproglig opmærksomhed

Fokusområdet i både skole- og fritidsdel er sproglig opmærksomhed. Det betyder at vi i samarbejde med kommunens læsekonsulent, iværksætter særlige sprogstimulerende aktiviteter i alle klasser og er ekstra opmærksomme på at sikre et sprogstimulerende miljø.

Morgensang

Hver morgen starter vi dagen med fælles morgensang i skolens gymnastiksal. Forældre er meget velkomne til at deltage.

Emneundervisning

Alle indskolingsklasser har 6 lektioners emneundervisning om ugen. Det giver tid til fordybelse og mulighed for at arbejde tværfagligt og praksisorienteret. Emneundervisningen er sat sammen af fagtimer fra fag med få timer, f.eks. N/T, billedkunst, kristendom og musik. 

Holddeling

Når det er meningsfuldt, holddeles der på de enkelte årgange i dansk og i emneundervisning. Det fremmer muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt.

Få lærere og pædagoger omkring klasserne

Der er få voksne omkring en klasse og årgang uden at gå på kompromis med fagligheden. Det betyder, at pædagoger, lærere og elever kommer til at kende hinanden rigtig godt og at overgangen mellem skole og SFO er glidende.

Skolekor

Elever fra 1. til 3. klasse har mulighed for at deltage i skolekor. Koret deltager i forskellige arrangementer i kommunen. Det er også koret, der står for det stemningsfulde Lucia-optog.

Fællesuge

Hvert efterår har indskolingen en fællesuge, hvor der arbejdes med landet, som U-landskalenderens overskud går til. Ugen sluttes af med et stort loppemarked, hvor eleverne sælger aflagt legetøj.